Wok m/ kylling og karry

Jeg har altid været stor fan af wokretter – de er hurtige at lave og giver mulighed for at tilsætte mange grønsager, så de også bliver sunde.

Her er endnu en velsmagende hverdagsret lavet i wok – denne gang med kylling, karry og masser af grønsager.

Portionen her er til ca. 4 personer.

Det skal du bruge

  • 3 stk kyllingebryst
  • 1-2 spsk olie
  • 1 spsk karry
  • 1 fed hvidløg
  • 1 knold ingefær
  • 1 gulerod
  • ca. 10 cm. porre
  • 1 lille løg
  • 1 bakke sukkerærter
  • 1 bakke minimajs
  • 1 dåse bambusskud
  • 1 rød peber
  • 1/2 broccoli
  • 1 dåse kokosmælk
  • Lidt kartoffelmel til jævning
  • Soyaauce

wok-med-kylling-og-karry-1

wok-med-kylling-og-karry-2

Sådan gør du

Skær kyllingekødet i strimler.
Skær gulerod og porre i strimler.
Riv ingefær.
Hak løg og hvidløg
Del broccoli i små buketter.
Skær sukkerærter, minimajs og rød peber i mindre stykker.
Varm lidt olie op i en wok og tilsæt karry – svits hurtig kødet til det får farve og tag det derefter op og sæt det til side.
Svits hvidløg, ingefær, gulerødder, løg, porre, minimajs og broccoli et par minutter.
Tilsæt kokosmælk. Lad det koge op og jævn med en smule kartoffelmel rørt op i vand.
Kom kødet tilbage i wokken sammen med bambusskud, rød peber og sukkerærter.
Kog jasminris efter anvisning på pakken og server med et drys frisk koriander.

Skrevet af Helle Thisted