Tebirkes

Giver 16 tebirkes

Det skal du bruge

  • 1 pk gær
  • 3 dl lunken vand
  • 2 tsk sukker
  • 1/2 tsk salt
  • 1 æg + 1 til senere pensling
  • ca. 500 g hvedemel
  • 200 g bagemargarine til udrulning
  • Birkes

 


Tebirkes1

Sådan gør du

Gæren udrøres i den lunkne vand og æg, salt og sukker tilsættes. Brug meget gerne en røremaskine.
Det meste af melet tilsættes og der røres grundig. Dejen skal være blød, men ikke klistret.
Drys mel på bordet og ælt evt. lidt ekstra mel i dejen, så den er til at arbejde med.
Drys mel på bordet og rul dejen ud til et rektangel på ca. 60 x 30 cm.
Den kolde margarine fordeles i tynde skiver (brug evt. en ostehøvl) på 2/3 af dejen.
Dejen foldes samme så trediedelen uden smør foldes ind først og kommer i midten.
Dejen drejes en kvart omgang og rulles ud igen og foldes i 3 lag. Dette gentages i alt 3 gange.
Sidste gang udrulles dejen til et langt stykke på ca. 85 x 30 cm, som herefter foldes på den lange led i 3 lag, så man har en lang flad pølse.
Det hele pensles med æg, drysses med birkes og skæres i 16 stykker.
Sættes på bagepapir og hæver en halv times.
Bages ved 200 grader i ca. 15 min.

Tebirkes2


Tebirkes3


Tebirkes4

Tebirkes5


Tebirkes6

 

Skrevet af Helle Thisted

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *