Fra mine rejser i Italien har jeg mange gange spist saltimbocca. Italiensk mad består ofte af få ingredienser og det gælder også for denne ret – kalvekød, serano, salvie og hvidvin og man har den mest fantastiske ret.
I Italien nøjes man aldrig med en ret og hver portion vil derfor ikke være så stor, men jeg har valgt at lave opskriften om til aftensmad til 4 personer og servere kartoffelbåde i ovn og kogte grønne bønner til.
Det skal du bruge
Sådan gør du
Skær hver snitzel i 4-5 stykker og bank dem under film eller bagepapir med en flad kødhammer.
Læg lidt seranoskinke på hver sammen med et salvieblad og sæt det fast med en tandstik.
Vend stykkerne i mel.
Smelt smør på en pande og steg kødet af flere omgang – ca 1 min på hver side.
Når alle stykker er stegt, lægges det hele tilbage i panden og hvidvinen tilsættes.
Kog ved svag varme i ca. 5 min til hvidvinen er kogt ind – der skal bare være en enkelt stor skefuld til hver person.
Server straks.