Rodfrugtsalat m/pærer og valnødder

Lige nu er det tid for rodfrugter, og er der noget bedre end en god fyldig salat.
Denne salat kan sagtes spises alene, men kan også bruges som tilbehør til f.eks. kylling, stegt svinemørbrad eller et dejligt stykke rødt oksekød.
Jeg har med stor succes også brugt salaten som en del af en større buffet.

Portionen her rækker til 4-6 personer, men bruges den bare som tilbehør, er der nok til flere.

Det skal du bruge
1 kg rodfrugter, fx gulerod, rødbeder, selleri, jordskokker, pastinakker og persillerod
1 spsk olivenolie
salt og peber
400 g små kartofler
150 g bacon i tern
1 spsk olivenolie
2 pærer
50 g valnødder
1 pakke rucola
100 g gorgonzola
1/2 dl yoghurt naturel 1,5%

Sådan gør du
Tænd ovnen på 225 grader – varmluft.
Skræl rodfrugter og skær i mundrette stykker
Vask kartoflerne (kan evt. skrælles) og skær dem i kvarte
Vend rodfrugter og kartofler med olie og bacon og fordel på en bageplade med bagepapir.
Krydr med salt og peber og bag dem i ca. 30 minutter.
Skyl rucola.
Skær pærerne i både og hak nødderne.
Blend gorgonzola med yoghurt til en flydende dressing.
Vend de bagte rodfrugter og kartofler med rucola, pærer og nødder og anret på et stort fad
Dryp dressingen over.

Skrevet af Helle Thisted