Nytårs canapeer

Nytårscanapeer

Til dronningens nytårstale sammen med et glas champagne hører små lækre snacks.

Nytårsaften 2016 blev det til disse 3.

Røgede lakseruller

Det skal du bruge

  • 4 æg
  • 2 tsk maizena
  • 100 g flødeost
  • 2 spsk hakket syltet ingefær
  • 2 spsk hakket purløg
  • 150 g hakket røget laks

Sådan gør du

Pisk et æg med 1 spsk vand og 1/2 tsk maizena. Kom en anelse olie på en varm pande og hæld æggemassen på. Varm igennem ved middelvarme til massen er stivnet og ligner en tynd omelet. Tage omeletten af panden og lad den køle af. Gentag med resten af æggene.
Bland flødeost med hakket ingefær, hakket laks og purløg.
Fordel ostemassen på de 4 omeletter og rul dem sammen. Pak dem i plastfolie og lad dem køle af i nogle timer.
Ved anretning skæres enderne af og der laves ca. 4-5 stykker af hver pandekage. Sæt en tandstik i hver.

 

Parmesan kiks med parmaskinke og avocado

Det skal du bruge

  • 150 g friskrevet parmesan
  • 1 pakke parmaskinke
  • 1 avocado
  • 1 citron
  • salt

Sådan gør du

Læg små toppe af revet parmesan (ca 1 – 1,5 tsk i hver) på en bageplade med bagepapir. Der skal være lidt plads mellem toppene så de kan flyde ud.
Bag ved ca. 200 grader til parmesanen er blevet gylden. Køl af.
Læg et lille stykke parmaskinke og avocado på hver parmesankiks. Dryp avocadoen med lidt citron og drys lidt salt på.

 

Bruschetta med tomat og basilikum

Det skal du bruge
4-5 gode modne tomater
1 bundt basilikum
Olivenolie
Salt og peber
Flutes

Sådan gør du
Halver tomaterne og fjern kernerne. Hak resten fint.
Bland tomaterne med rigelig finthakket basilikum, lidt god olivenolie og smag til med salt og friskkværnet peber.
Rist tynde skiver af flutes og og anret en skefuld tomatblanding på hver.

 

 

Skrevet af Helle Thisted

Skriv et svar