Macarons med peanut-karamel med havsalt og hvid chokoladecreme med lakrids og jordbær

Macarons5

 

Man kan sagtens lave skønne franske macarons selv.
Det kræver lidt tålmodighed og øvelse, men når man ser og smager resultatet er det hele arbejdet værd.
Fyldet kan varieres i det uendelige og jeg har bare forslag på 2 forskellige her.
Prøv evt. også med lidt kakao i mandelmassen og en chokoladeganache som creme.

Pak macarons i en lille æske og kom cellofan omkring og du har den perfekte lille gave.

 


Macarons6

 

Macarons

Det skal du bruge

  • 60 gram æggehvide (ca. 2 æg) – jeg bruger pasteuriserede.
  • 40 gram sukker
  • 60 gram mandelmel
  • 110 gram flormelis
  • Evt. et par dråber frugtfarve

Macarons1


Sådan gør du

Sørg for at tage æggene ud af køleskabet i god tid, så de kan nå at få stuetemperatur – så er de nemmest at piske.
Bland mandelmel og formelis og passer det igennem en fintmasket si – dette trin er meget vigtigt og må ikke springes over!
Del æggene i blommer og hvider – det er meget vigtigt, at der ikke kommer blomme i hviderne. I stedet for hele æg bruger jeg pasteuriserede æggehvider.
Æggehvider og sukker hældes i en pinligt ren skål og piskes til en tyk og blank marengsmasse – det tager min. 5 minutter.
Vend flormelis og mandelmel forsigtig i marengsmassen til en jævn masse. Massen skal være glat og skinnede.
Den bliver lidt tyndere, jo mere man rører i den, men pas på, at den ikke bliver for tynd. Den skal kunne holde formen, når man sprøjter den ud.

Massen fyldes i en sprøjtepose med glat tylle og sættes ud med gode mellemrum på bagepapir – bagepapiret skal ligge helt fladt, så de ikke bliver skæve.
Man kan printe en skabelon til at lægge under bagepapiret, så de bliver helt ens i størrelse.
Man kan bl.a. printe en skabelon ud her.
Når al dejen er sat på bageplade, skal de hvile i 30-60 minutter, indtil de har dannet en fin overflade.
Undervejs skal man banke bagepladen hårdt ned i bordet, så eventuelle luftbobler i dejen stiger op til overfladen.

Bag en plade ad gangen ved 140-160 grader – ikke varmluft – i 15-20 minutter. De må ikke tage farve.
Kagerne er færdige, når de forsigtigt kan løftes af bagepapiret med en spatel uden, at bunden hænger fast.

Macarons2


Macarons3


Macarons4

 

Peanut- og karamelcreme

Det skal du bruge

  • 4 spsk. peanutbutter
  • 4 spsk. dulce de leche
  • Et nip maldon salt

Sådan gør du

Bland alle ingredienserne grundigt sammen, og kom cremen i en sprøjtepose. Fordel cremen på halvdelen af en portion macarons, som lægges sammen med resten af kagerne.
Dulce de leche kan købes færdigt, men man kan også meget nemt lave den selv – det er meget simpelt.
Man tager en dåse sød kondenseret mælk og koger den i 4 timer. Pas på at gryden aldrig koger tør.
Efter 4 timer tages gryden af varmen, og køler helt af, inden dåses fiskes op af vandet.
Indholdet i dåsen er nu blevet til den lækreste tykke karamelmasse.
Den kan holde sig i køleskabet i et par uger i en lufttæt beholder.
Dulce de leche er ikke kun lækkert i macarons, men kan også smøres på brød eller bruges i andre kager.

 

Hvid chokoladecreme med jordbær og lakrids

  • 2 dl piskefløde
  • 75 g. god hvid chokolade
  • 2 blade husblas
  • 100 g jordbær
  • 50 g sukker
  • 1 spsk lakridspulver (mere, hvis man ønsker en mere markant lakrids smag)

Jordbær koges med sukker i ca. 5 min. Tilsæt lakridspulver og blend med en stavblender til en jævn masse. Sæt på køl.

Husblassen lægges i blød i vand
Chokoladen hakkes fint.
Piskefløden varmes op til den næsten koger (ca. 80 grader).
Halvdelen af den godt varme fløde hældes over chokoladen. Rør godt til chokoladen er smeltet og massen er blank. Tilsæt mere og mere varm fløde.
Vrid husblassen for vand og kom det direkte op i den lune chokolade-fløde.
Tildæk cremen med husholdningsfilm – det skal dække overfladen af chokoladen og opad siderne. Cremen afkøles fuldstændigt i køleskab.

Den iskolde stive creme piskes let luftig med en håndmikser.
Tilsæt 1 par skefulde jordbærsylt og lad den piske med til sidst.
Smag til og tilsæt evt. mere jordbærsylt og lakrids efter smag.

Skrevet af Helle Thisted

2 svar til “Macarons med peanut-karamel med havsalt og hvid chokoladecreme med lakrids og jordbær”

  1. Thue siger:

    Jeg har lige smagt disse dejlige Macarons. De er helt igennem fantastiske. Kan klart anbefale dette som en dessert til en lørdag aften med sine kære.

Skriv et svar