Hellefisk m/parmesancrust og ærtepuré

Dejlig flot forret med Hellefisk. Portionen passer til 6 personer.

  • 6-700 g hellefisk
  • 1 dl rasp
  • 75 g parmesan
  • 1 stor håndfuld persille
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk olivenolie
  • salt og frikkværnet peber
  • saften af 1/2 citron
  • 250 g frosne fine ærter
  • 1 par stilke frisk mynte efter smag
  • salt.

Kom parmesan, rasp, persille og hvidløg i en multihakker/food processor. Kør det hele sammen til en ensartet crumble. Tilsæt en anelse olivenolie til at holde det hele sammen. Skær Hellefisken i portionsstykker og læg dem på et stykke bagepapir i et lille ildfast fad. Kom citron, salt og friskkværnet peber på stykkerne pg dæk dem tilsidst med et lag af crusten. Bag i ovnen i ca. 10 min. ved 190 grader.

Mens fisken står i ovnen blancheres ærterne i kogende vand i 1 min. Gem lidt af kogevandet. Kom ærterne i en blender med frisk mynte efter smag og kør til en passende konsistens. Er konsistensen for fast kan man tilsætte lidt af ærtevandet. Smag til med salt.

Kom en stor skefuld ærtepuré i bunden af en dyb tallerken, læg et stykke hellefisk på toppen og pynt med friske ærteskud.

Nyd retten med et stykke god flutes og et glas kold hvidvin. Velbekomme.

IMG_0791

DSC06953

Skrevet af Helle Thisted