Cremet jordbærmarmelade med lakrids

Man kan blive blive afhængig af denne skønne jordbærmarmelade. Smagen af lakrids er meget diskret, men den fremhæver på fineste vis smagen af jordbær. Og så tager det ikke mere end 10-15 min at lave den.

Det skal du bruge

  • 1200 gr frosne jordbær
  • 800 g syltesukker
  • 2 citroner eller 3-4 lime
  • ca. 4 spsk lakridspulver
  • 1 1/2 tsk vaniljepulver

Jordbærmarmelade-med-lakrids1


Sådan gør du

Kom jordbær i en gryde sammen med saften fra citron eller lime, vaniljen og lakridspulveret.
Varm op til jordbærene er tøet op. Kog i 2-3 minutter.
Tag af blusset og blend jordbærene med en stavblender.
Tilsæt sukkeret, rør rundt og kog i 5-8 minutter.
Hæld på varme rengjorte atamonskyllede glas.

Jordbærmarmelade-med-lakrids3

 

Skrevet af Helle Thisted

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *