Chili con Carne

I en kold tid er det dejligt med noget mad der varmer.

Det skal du bruge

  • 500 g hakket oksekød
  • 1 tsk spidskommen
  • 1 tsk kanel
  • 1 tsk stødt koriander
  • 2 spsk chili pesto
  • 1 – 2 tsk chiliflager – eller efter smag
  • 2 løg
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 lille dåse tomatkoncentrat
  • 1 dåse kidney bønner
  • 2-3 dl god kalvefond
  • 20-30 g mørk chokolade
  • olivenolie
  • salt og peber

Chili-con-carne1

Sådan gør du

Varm olien i en sauterpande eller en tykbundet gryde. Tilsæt krydderierne; spidskommen, kanel, koriander, hvidløg og chili. Rør rundt i et par minutter, skru lidt ned for varmen og tilsæt de hakkede løg.
Rør rundt til løgene er gennemsigtige og klare og tilsæt derefter oksekødet.
Når oksekødet er brunet tilsættes hakkede tomater, tomatkoncentrat, chilipesto og kalvefond.
Læg låg på og lad det hele simre i en halv time.
Tilsæt herefter bønner og smag til med salt og peber – og mere chili, hvis retten ikke er blevet stærk nok.

Server med kold creme fraiche og fladbrød (opskrift herunder)

Fladbrød

Lav en dej af 2 dl lunken vand, 10 gram gær, 1 tsk salt og ca. 300 g mel.
Ælt godt og lad dejen hæve i ca 1 time.
Del dejen i ca 6 stykker og rul hver af dem ud til en flad pandekage.
Bag dem på en varm pande i ca. 2 min på hver side.

Skrevet af Helle Thisted

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *